Grøn afdeling​

Kloak afdeling​

Anlægsafdeling

Entreprenørafdeling

Havetips fra Uno Apold, Grøn Entreprise

​Roundup – det er da slik – ikk' ?

​Forleden dag var jeg i Silvan i Valby. Lige inden for døren stod et bjerg af forskellige beholdere med Roundup placeret på en palle. Lige til at tage og putte i indkøbskurven sammen med løg og havehandsker.

Jeg kom til at sammenligne med supermarkedernes bjerge af slik og andre søde sager, som vi lokkes med – ofte med et godt tilbud – lige når vi træder ind i butikken.

Men Roundup er ikke slik - Det er gift!

I annoncerne står der, at det er ”det bedste og billigste og mest effektive middel, så du hurtigt slipper af med alt ukrudt i haven.” Altså køb en dunk, gå så hjem og giv det en omgang i hele haven. Og medens du er i gang, så give det endeligt rigeligt med Roundup. Jo, mere jo bedre.

Men hvad sker der, når vi pøser Roundup ud over det hele? Vi slår alle de planter ihjel, som kommer i berøring med stoffet. Så i virkeligheden hælder vi gift ud over hele haven. Planterne dør, men bliver giften bare ”væk”. Næ, som bekendt siver den langsomt ned igennem jordlagene. Desuden vil almindelige brugere også kunne påvirkes af giften, hvis man ikke er uddannet eller på anden måde trænet i brugen.​

​Advarsler mod brug af Roundup

​I FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, har et panel af kendte kræftforskere konkluderet, at stoffet glyphosat, som er det aktive stof i Roundup, ”sandsynligvis er kræftfremkaldende”, og stoffet kan sandsynligvis medføre dna-forandringer og skader på kromosomerne.

I Frankrig har miljøministeren bedt sælgerne af det giftige stof om at fjerne det fra hylderne. Og i Danmark er det blevet sat på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer. Og fra november er det fortid med bjerget af gift lige i indgangen, idet det fremover skal opbevares låst inde og kun sælges af faguddannet personale. Danske Vandværkers Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Haveselskabet går alle ind for et forbud i hvert fald til private haver.

​Roundup

Jamen, man kan da ikke drive planteskole, anlægsgartneri eller passe private haver uden brug af kemiske sprøjtemidler!

​Jeg viderebringer her gammelt huskeråd, som en haveejer her i Hvidovre nu gennem flere sæsoner har afprøvet med fine resultater på sine roser. Ud på jorden rundt om rødderne hælder han kaffegrums i rigelige mængder op til flere gange i løbet af ca. 14 dage. Naboen træder beredvilligt til for at nå op på en passende mængde. Min haveejer påstår hårdnakket, at det holder bladlusene væk. I løbet af 10-14 dage er der ikke flere bladlus på planterne – eller i hvert fald kun ganske få. Og de kan så få en gang insektsæbe. Personligt kan jeg ikke stå inde for metoden, men der kan sikkert ikke ske noget ved at prøve. Og spændende lyder det da. 

Allerede i 1997, da jeg skrev mit afgangsspeciale som gartneritekniker : ’Vejledning i brug af biologisk bekæmpelse’ , bar debatten præg af at miljøet var under pres. Miljøstyrelsen og Grøn Information udsendte foldere om hvordan en have kunne drives uden brug af kemi. Svend Auken var miljøminister. I vores drikkevandsboringer var der pesticidrester efter mange års uhæmmet forbrug foretaget af både landbrug og planteskoler, men også private borgere var heller ikke dengang blege for at bruge kemikalier.

I 1999 var jeg, som leder af en planteskole i Kelleris, den første detailplanteskole i Danmark, som afleverede kemikalierne under stor mediebevågenhed. Vi ville dengang vise, at en have kunne drives uden brug af kemikalier. En linje jeg siden har opretholdt som anlægsgartnermester i Grøn Entreprise, hvilket gav os Hvidovre kommunes miljøpris i 2005.

Så er det på med havehandskerne

Inden du går i gang, er her så et par gode råd. Når vi nu ved, at ukrudt elsker bar jord, så kan man slippe nemt ved at lægge flis. Men det er ofte lidt kedeligt at se på, og så er det som om, ukrudtet ikke ved, at det skal blive nede under overfladen. Smukkere er det at vælge bunddækkeplanter. Plant dem tæt med f. eks. 9 planter pr. m2. Her kan jeg anbefale f.eks. Prydjordbær ”Pink panda”, som blomstrer hele sommeren, Storkenæb, som fås i mange farver og Rosenskovmærke. Lave, fladtvoksende buske er også en mulighed. Kranstop, Myrtegedeblad er velegnede, men også bunddækkeroser som Gentle- og Easy Cover (rosa), White Cover (hvid) og Tommelise (rød) er fine muligheder.

Den brændende rosenbusk

Ukrudt mellem fliser og den smukke Løvetand eller Fandens Mælkebøtte ordnes enten med en gammel skruetrækker eller et af de jern, man kan købe, så man nærmes ”ridser” ukrudtet op. Eller anskaf en ukrudtsbrænder, som kan købes billigt med tilhørende gas. Hvis man gemmer på en skjult pyroman, kan den komme lidt på arbejde her. Men hav altid en spand med vand i nærheden, for der går meget hurtigt ild i løst affald, som forplanter sig til de nærmeste buske. Og når det hele er tørt – for det er jo her det er nemmest at få ram på ukrudtet – ja, så futter omgivelserne også lettere!!

Og så kommer smertensbarnet: Skvalderkål

Her er ingen nemme løsninger: Og dog! Beslut hvor I godt kan leve med de smukke blomster, som jo er så aldeles fremragende bunddække, som de står med deres smukke, hvide blomster om sommeren. Lad dem være under f. eks. buske, der kantes af græs. Slå græsset tæt op til Skvalderkålen. Det kan den ikke lide! Hvis den findes i f. eks. køkkenhave, rosenbed eller staudebed, så er der kun hårdt arbejde tilbage. De kan ikke luges væk, så de skal rives op med rode. Helt op! Ellers knopskyder de bare fra bruddet. Men husk, de breder sig med deres underjordiske løbere op til flere meter på en sommer. Så dem er der masser af god motion og frisk luft i. Hav en god sommer.

P.S. På Miljøstyrelsens hjemmeside www.godthavemiljø.dk kan man tjekke farligheden af forskellige stoffer til havebrug.

Skvalderkål​

Brug for hjælp til haven?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak.​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vurderet 4.8 / 5 stjerner på baggrund af mere end 16 anmeldelser påFacebook

Grøn Entreprise A/S - Strandskadevej 9 - 2650 Hvidovre - CVR: 27 26 48 67