Grøn afdeling​

Kloak afdeling​

Anlægsafdeling

Entreprenørafdeling

​Fortællingen om forårets udspring og de jordløse hække

​Foråret er den skønne tid, hvor vinterens dyne endelig smides overbord. Temperaturerne er stigende - både i luften og i jorden, og det kommer buske, træer og stauder til gode. Knopudspring pibler frem, og vi kender den om bøgen, der er markeringen på forårets mildere periode. I 2014 sprang den første bøg ud rekord tidligt, nemlig 22. marts på det nordlige Fyn. I år skete udspringet, som defineres ved bøgeblade, der kan dække en to-krone, i Ejby d. 29. marts. Tilbage i 2013 skulle vi helt hen til d. 23. april, før vi efter en iskold vinter kunne skimte de første bøgeblade. De tidlige blomsterudspring som vi nyder, er kirsebær- og blommetræernes rige blomstring, der bryder frem i hobetal før bladene. De løvfældende hække bryder, og skærmer bedre af for læstedet i haven

​Store ligusterplanter i bundt med 10: Ligustrum ’Liga’ str. 120/140 cm​

Du kan stadig nå at plante hæk

​Plantetiden for hække kan stadig nås i maj, selvom bladene er på vej frem. De jordløse hække betegner den måde, som hækkene opgraves og håndteres på. Det er barrodede planter, der nemt og bekvemt transporteres rundt. Og så er det særdeles overkommeligt for det ofte meget fysisk belastende havehelbred. Disse planter vejer ingenting i forhold til planter med klump eller i potter.

Planteskolen graver planterne op til forårssalg fra starten af marts afhængig af, hvornår vinteren slipper, til slutningen af april, hvor løvspringet starter på de fleste sorter. Herefter kan de ekspederes fra kølerum indtil starten af juni, hvor de fleste planteskoler lukker ned for deres køleanlæg.

Alm. Barrodet bøgeplante 80/100 cm​

Når Syrenerne blomstrer er sommeren lige om hjørnet

Og så skal der vandes- og gødes

Tendenserne i plantesalget går mod stadig større planter indenfor de barrodede typer. Det er vigtigt at fortælle om den ekstra vanding, som skal foretages med de større planter. Det kræver mere vand end normalt. Jeg vil varmt anbefale at udlægge sivslange sammen med plantningen af barrodede hække. Vanding to timer om ugen uanset om det regner eller om solen skinner. Hele hemmeligheden i at lykkes med de jordløse hække, er kontinuerlig vanding og gødning i specielt den første vækstsæson. Jeg vil anbefale den gødningssammensætning, som i gamle dage blev kaldt Blåkorn eller Nitrofoska. Det er en NPK gødning 12-5-14 med micronæringsstoffer.

God fornøjelse.

Uno Apold, Grøn Entreprise​​

Brug for hjælp til haven?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig til en uforpligtende snak.​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af mere end 13 anmeldelser påFacebook

Grøn Entreprise A/S - Strandskadevej 9 - 2650 Hvidovre - CVR: 27 26 48 67